Meta lancerede i februar 2023 den nye abonnementspakke kaldet “Verified by Meta”, der efter sigende skulle gøre det muligt for endnu flere brugere på Facebook og Instagram at øge synligheden af deres profiler og altså således åbne op for muligheden for at skabe et endnu større fællesskab af følgere.
Førhen har det ikoniske blå ”verified” badge været forbeholdt digitale kreatører og influencers med en anseelig mængde af følgere på både Facebook og Instagram. Denne badge er derfor med tiden blevet et naturligt statussymbol blandt brugerne på Facebook og Instagram og har været med til at øge synligheden og rækkevidden for influencers og kendte personligheder.
At tilegne sig denne badge har dermed ikke været tilgængeligt som en abonnementsløsning, som folkene bag Meta lige nu afprøver. Men nu skal up-and-coming digitale kreatører have samme mulighed for at øge rækkevidden på deres content og opnå et større fællesskab.
Hvordan kan en profil blive ”verified”?
For at blive verificeret af Meta på enten Facebook eller Instagram er der en række krav, ens profil skal opfylde. Kravene lyder som følger:
- Profilen skal mødes Meta’s mindstekrav for kontinuerlig aktivitet – det vil sige stories, posts og andet content.
- Navnet på profilen skal stemme overens med et statsligt ID, som dermed kan sikre følgere af profilen, at personen bag kontoen rent faktisk eksisterer.
- Personen bag profilen skal være fyldt 18 år.
Ifølge Meta vil der løbende blive tjekket op på om ovenstående krav overholdes, for at brugerne af Facebook og Instagram kan vide sig sikre på, at verificerede personer udgiver sig for dem, de er.
Med tiden vil abonnementsløsningen gælde alle brugere og herunder også virksomheder.
Hvad er fordelene ved en verificeret profil på Facebook og Instagram?
Fra februar 2023 vil ”Verified by Meta” blive testet i Australien og New Zealand. Abonnementsløsningen kan købes direkte i Facebook eller Instagram appen for $14.99 (USD) om måneden, mens den via nettet kan købes for $11.99 (USD) om måneden.
Abonnementet købt over nettet gælder dog udelukkende for en Facebook verificering.
I øjeblikket kan brugere fra hele verdenen skrive sig op til ventelisten for at blive verified på Meta’s hjemmeside.
- Øget rækkevidde og synlighed af en profil – blandt andet i kommentarspor og i Facebooks og Instagrams søgeforslag.
- Brugere kan have tillid til profilens autenticitet og er dermed tryggere ved at følge en verificeret profil.
- Verificerede profiler bliver af Meta tilbudt kontoovervågning af efterlignende profiler, for at højne autenticiteten yderligere.
For fremtiden vil Meta som nævnt udvide deres verifikations abonnement til også at inkludere virksomheder. Dette vil naturligt være med til at skabe synlighed og øge rækkevidden for den enkelte virksomhed og dennes annoncer, samt sikre troværdigheden omkring virksomhedens produkter og generelle budskab blandt brugerne.
Hvad den betalte verifikation af profiler vil føre med sig, og herunder hvilke muligheder den vil åbne op for, må vi afvente lidt endnu, indtil resten af verdenen også kan få del i denne nye lancering.
Kommentarer
Skriv et svar
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Hej Micky,
Har du mon fundet ud af om det kan betale sig? Dette om man med badge får (markant) større reach på sine opslag?