Jeg har ved flere lejligheder delt ud af min viden omkring SEO, og det er nu blevet tid til at dykke ned i fænomenet parasite SEO.
Har du til gode at lære mere om SEO disciplinen, anbefaler jeg dig i første omgang at læse om grundprincipperne i følgende indlæg.
• Den omfattende guide til SEO
Er du allerede bekendt med SEO, kan vi hoppe ud i parasite SEO med det samme!
Hvad betyder parasite SEO?
Navnet parasite SEO beskriver på en næsten billedlig måde, hvad denne specifikke SEO-disciplin går ud på.
Parasite SEO består nemlig af brugen af store og anerkendte hjemmesider som led i dine strategier for at rangere højere i søgemaskinernes resultater.
Med andre ord, anbringes dit indhold som en ”parasit” på hjemmesider med et godt omdømme for at øge synligheden af din egen hjemmeside på konkurrenceprægede søgeord.
Denne strategi anvendes enten via annoncer på større websites eller på hjemmesider med et højt engagementsniveau som for eksempel fora, blogs, sociale medier etc.
Nysgerrig på blogging? Læs her tre hemmeligheder til det perfekte blogindlæg.
Men er parasite SEO ikke en kontroversiel strategi?
Som navnet måske også antyder, bliver parasit SEO typisk anset som en kontroversiel strategi, der af Google kan klassificeres som ”misbrug af et websteds omdømme”.
Parasit SEO har nemlig ofte været forbundet med placering af uønsket indhold eller annoncer på hjemmesider uden tilladelse fra webstedsejeren.
Får Google mistanke om dette, er konsekvensen enten en lavere rangering i søgeresultaterne eller en decideret fjernelse fra resultaterne.
Men er parasite SEO så altid uetisk?
Nej, parasite SEO er ikke ALTID uetisk.
Sørger man for at skabe værdifuldt indhold til relevante hjemmesider med deres tilladelse, vil være tale om en etisk strategi, der af flere er blevet døbt ”Barnacle SEO” – altså de små krebsdyr, der typisk hægter sig fast til skibe eller større fisk…
… nok om navngivning af SEO-strategier og fisk – pointen er bare at parasite SEO sagtens kan implementeres på en etisk måde og stadig nyde godt af større hjemmesiders autoritet.
Sådan kommer du i gang med parasite SEO
Som et alternativ til den mere risikable form for parasite SEO, hvor dit indhold vil være i fare for at blive taget ned af Google, findes der en mere etisk forsvarlig form for parasite SEO.
Denne strategi kan eksempelvis bestå af gæsteblogindlæg, og kan vise sig at være ret succesfuld for mindre hjemmesider, der sidder inde med værdifuldt indhold.
Sørger man for at finde hjemmesider, der tillader gæsteindlæg, som for eksempel blogs med stor autoritet og som desuden rangerer godt på de søgeord, man selv ønsker at rangere på, vil der være større sandsynlighed for succes.
Sociale medier som LinkedIn eller fora som Reddit, der tillader brugere at publicere deres indhold, kan også være en udmærket måde at komme i gang med parasite SEO på – så længe man sørger for at publicere på de sider, der giver mening for sit indhold.
Er parasite SEO værd at bruge kræfter på?
Parasite SEO kan være en fin måde at øge synligheden af din hjemmeside og dele relevant indhold med en større målgruppe.
Lad os sige, at du har startet en mindre hjemmeside op, som endnu ikke har det omdømme, der skal til for en fordelagtig rangering.
Måske ønsker du at rangere på konkurrenceprægede søgeord, men der er en lang række hjemmesider, der ligger først i søgeresultaterne med høj autoritet.
Her kan det være gavnligt at dele sit indhold på hjemmesider med højere autoritet for således at øge troværdigheden af din hjemmeside og generere flere besøgende.
Jeg har herunder samlet nogle af de væsentligste fordele og ulemper, man bør være opmærksom på, når det kommer til parasite SEO.
Fordele
- Dit indhold får muligheden for at rangere på de konkurrenceprægede søgeord.
- Større synlighed for dit indhold kan generere flere besøgende og konverteringer.
- Øget troværdighed omkring dit brand.
Ulemper
- Du har begrænset kontrol over dit indhold (hvis du fx vil opdatere dit indhold eller værtswebstedet fjerner dit indhold).
- Parasite SEO kan være effektivt, men oftest kun på kort sigt.
- Baserer man al sin energi på parasite SEO bliver trafikken til ens hjemmeside sårbart over for pludselige ændringer fra værtswebstedet (algoritmeændringer, nedlukninger etc.)
Alt i alt er der altså nogle fordele at hente ved parasite SEO, men det er vigtigt at huske, at det alt andet lige vil være en mere langsigtet og bæredygtig strategi, at implementere SEO disciplinerne for sin egen hjemmeside.
Parasite SEO kan i denne forbindelse anvendes som en supplerende strategi.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer