Myselfie – fra diskoteksgulv til Løvens Hule

Myselfie – fra diskoteksgulv til Løvens Hule
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Wow! Velkommen i 2020!

Jeg håber du er kommet godt ind i det nye år, det er jeg i hvert fald. Med fuld fart frem.

Nye cases er kommet til og flere spændende foredrag og rejser står i sigte.

En af de cases jeg er rigtig stolt af at arbejde sammen med og ser store muligheder for i 2020 er mine venner fra Myselfie.

I har måske hørt om dem ellers ringer navnet en klokke – de var nemlig med i Løvens Hule og fik alle 5 løver med.

Jeg glæder mig virkelig til den rejse vi skal på her i 2020, og derfor tog jeg en snak med drengene omkring hvad der er sket siden Løvens Hule, hvad de har lært og hvordan fremtiden ser ud.

Så med klapsalver og blitz fra kameraet giver jeg i dag ordet videre til mine venner og “forretningspartnere” – Thomas & Peter fra Myselfie.

Byd dem velkommen.

Velkommen til gutter – hvad er Myselfie sådan helt konkret?

Myselfie udvikler og udlejer selfieskærme til private og erhverv. Virksomheden er startet af Thomas Bennedsen som en sjov ide tilbage i 2007, men først i 2015 blev der sat blus på konceptet og Peter Lynggaard blev medejer.

Hvor får man lige sådan en idé?

Det hele startede som en sjov interaktion i Thomas’s mobildiskotek Thunder-Power. Det handlede om at skabe en gimmick så folk kunne tage billeder af sig selv, uden det nødvendigvis krævede en fotograf. På en normal ”god” aften kan en fotograf tage 200 billeder til en gymnasiefest, men da vi testede Myselfie første gang så tog den 1200 billeder! Det stod klart at det her var noget unikt som kunne noget ganske særlig.

Hvordan fandt i hinanden som et team?

Peter og Thomas har lige siden starten af deres teenage år været venner. Det startede da de gik til gymnastik og venskabet hang ved, selvom Peter fulgte sin drøm om at leve af professionel dans i københavn og Thomas blev i vejle og udviklede på sin DJ forretning. Da Myselfie blev skabt var Peter ved at søge andre udfordringer end dansen og derfor var timingen helt perfekt.

Løvens hule, hvad var tankerne bag at gå med i det?

Først var vi meget nervøse. Det er jo landsdækkende TV og vi anede ikke om Løverne synes at vi var interessante nok. Men det var en alt for god mulighed at takke nej til og derfor tog vi chancen og forberedte os på bedste vis.

Hvad har i fået mest af ved Løvens Hule?

Det er en blandet cocktail af kun gode ting. Da vi gik ind i løvens hule var det primært for at få knowhow og netværk, men det har givet os så meget mere end det. Alle vores investorer har også været med til at udvikle os som mennesker og fagligt. Vores læringskurve har nok aldrig været stejlere end året efter Løvens Hule. Derudover skal man ikke undervurdere den publicity der følger med.

Det er enormt hvad 12 minutters landsdækkende TV kan gøre og hele engagementet i Løvens Hule har aktiveret alle vores venner, bekendte og kunder i en grad vi ikke havde turde håbe på.

Så alt i alt har det virkelig været en positiv oplevelse og det har åbnet døre for os som vi ikke hidtil havde troet var muligt.

Hvad vil i sige til andre der både overvejer at starte deres egen virksomhed og måske gå med i Løvens Hule?

Forbered jer! Og test jer selv. Vi brugte rundt regnet 2 uger på forberedelsen og da vi troede vi var 90% klar og manglede 10%, så testede vi vores pitch og forberedelse hos folk der havde været i Løvens Hule. Det gik hurtigt op for os at vi var 10% klar og manglede de 90%! Havde vi ikke brugt så meget energi på forberedelse og havde vi ikke testet vores niveau, så havde vi på ingen måde klaret os så godt.

Derudover er det vigtigt at overveje om man virkelig har brug for en investor. For os giver det enormt meget mening, men vi er efter løvens hule blevet kontaktet af mange som vil have vores sparring og det er slet ikke alle som i samme grad kan have gavn af en investor.

Hvilke udfordringer er kommet mest bag på jer?

Tyskland – ingen tvivl om at starte selv i et andet land, med helt andre regler og en anden kultur er en udfordring. Det har været en større udfordring end forventet, men endnu en læring som gør det nemmere i fremtiden. Og så er det en stor udfordring at gøre noget for første gang, hvilket nærmest har været omkvædet for 2019.

Vi skal heletiden suge læring til os og det er hårdt hver gang at skulle starte forfra når man skal gøre noget nyt. Men omvendt så er det en kæmpe værdi at vi får det lært og dermed konstant løfter os til et nyt niveau.

Hvordan ser fremtiden ud for Myselfie?

Vi har store ambitioner med Myselfie og vi har allerede overhalet de drømme vi gik ind i Løvens Hule med. Vi har bevist i Danmark at vores koncept holder og vi kan udleve visionen om at skabe glæde og minder imellem mennesker. Nu er det resten af Europa der står for skud, et land af gangen.

Vi modtog fornyligt Vejle Kommune’s iværksætterpris, hvilket stadig giver gåsehud.

Ordet er frit

Myselfie er i dag vokset fra en lille virksomhed med 2 mand – der ikke fik løn. Til 8 fuldtidsansatte og 7 deltids. Vi leverer pt. Myselfies i Danmark, Tyskland, UK og Spanien.

Vi er bedst ratet på den danske trustpilot i kategorien fotohandler. Myselfie bliver som oftes brugt til fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og firmafester. Men det er også et produkt der nemt kan bruges på messe, fast installeret på en natklub eller til et motionsløb. Det er vi stolte af – at se Myselfie i så mange forskellige sammenhænge havde vi aldrig troet i vores vildeste fantasi.

Tak for jeres tid gutter, der er ingen tvivl om i har fanget noget med det her produkt og jeg har selv haft den gode ære at bruge det.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »