Hvordan vil jeg markedsføre en fysioterapeut?
Jeg er netop hjemvendt fra Vietnam, og i min indbakke ligger der over 50 beskeder, hvor folk er særligt interesserede i markedsføring af specifikke brancher. FEDT, at I byder ind. På baggrund af denne interesse har jeg valgt at lave et ugentligt post, hvor jeg griber fat i de forskellige forslag og ønsker. I dag tager jeg fat i en fysioterapeut, men det kunne selvfølgelig også være en kiropraktor mv.
Let’s get the ball rolling – og, som altid: smid endelig en kommentar med en branche, jeg skal tage fat i næste gang.⤵
Content marketing
Content marketing er nok er den vigtigste disciplin i forhold til at skabe hype, når det gælder denne industri eller branche – da det kan være med til at adskille klinikker fra hinanden.
I sådan en branche som denne er der et utal af muligheder for – inddirekte – at skabe salg ved at forklare forskellige problemstillinger og derved give en løsning til brugerne.
- Lav video omkring rygproblemer
- Lav video omkring skadesforbyggelse
- Skriv blogindlæg omkring alle de relevante problematikker, man har oplevet i klinikken
Tænk på alle de spørgsmål, som I har modtaget på mail. Måske kan I svare på disse i et blogindlæg og således skabe værdi for jeres brugere, fordi I netop tager en problemløsende tilgang.
Ved at lave en simpel søgning på Google, kan man se, at der er et hav af udfordringer indenfor den her industri, hvor man kan skabe et navn ved at agere frontløber og komme disse udfordringer til livs.
Sørg for at fremvise eksempler (aftalt med kunden, naturligvis). Det kan være, at du kan få lov til at vise et forløb, som du har haft med en atlet over 10 uger, hvor du fortæller om de resultater, der er blevet opnået i denne periode.
Facebook annoncering
Det bedste ved at have noget godt content i gemmeren er, at at du kan fodre din Facebook med dette og således skabe en god struktur for annoncering på denne platform. Du kan lave segmenterede målgrupper, hvor du kan bruge det content, som du netop har fået lavet.
- Folk, der dyrker sportsgrene – såsom Crossfit – så kan du henvende dig til brugerne med et blogindlæg, der lyder: “Undgå skader ved Crossfit” eller “5 skader, vi ofte ser ved Crossfit atleter”
- Yngre målgrupper for at forebygge skader. Det er altid en god måde, hvorpå du kan få folk in i et “loop”, fordi de bliver ved med at komme
- Gravide – der er mange spørgsmål indenfor træning og fysioterapi til gravide – her kan du især brillere ved at tage fat på disse spørgsmål
Landing page
Nu sprang vi lidt over den landingsside, som jeg nævnte, at man skal lave, under content marketing punktet i første del af indlægget.
Det smarte er, at man giver sine mulige kunder et sted, hvor de kan kontakte dig. Der findes mange gode landingssider indenfor den branche på Themeforest.
Sørg for at have kontaktformular i bunden af alle blogindlæg – du starter med at løse et problem, men brugerne skal stadig aktivt have din hjælp i form af behandling, så en kontaktformular i bunden giver dem en mulighed for hurtigt at kontakte jer.
Derudover er en landingsside en hammer god måde, hvorpå man kan sende brugerne de rigtige steder hen via Facebook annoncering og Google Adwords.
Google Adwords
Det er faktisk stadig okay prismæssigt at være med i denne branche, når det gælder annoncering på Google.
Fysioterapien er ofte en branche, hvor man får/har et problem, og så vil man gerne have en løsning hurtigst muligt, fordi det gør ondt.
Så sørg for at få jeres lokale annoncer op og køre. Lad mig dig give et par eksempler:
- Kiropraktor Aarhus åben
- Fysioterapeut Sport Horsens
- Ondt i lænden kiropraktor
Fordi du har en landingsside, som vi snakkede om før, så kan du sende brugerne hen på de rigtige undersider, hvor de hurtigt kan tage kontakt via en formular, eksempelvis.
Når sådan en formular bliver udfyldt, har du en “konvertering” – altså har du et mål, og dette mål kan du sætte op som sporing i eksempelvis Analytics eller Adwords – og på den måde kan du se, hvad du betaler pr. konvertering via din annoncering
Google My Business
Jeg beklager… Men vi kommer ikke uden om Google My Business, når vi snakker sådanne klinikker. Det gælder faktisk for alle forretninger, der skal arbejde med markedsføring i lokalområdet: Google forsøger nemlig at hjælpe fysiske lokationer mere og mere, fordi de ved, at kampen mod det digitale er hård!
- Opret en bruger på Google My Business, og bekræft jeres adresse. Så får I adgang til en masse fede features
- Sørg for at uploade billeder, så brugerne kan se klinikken. Ellers er det ofte brugeruploadede billeder, der vises, hvilket ikke ser særlig godt ud
- Sørg for at have optimerede åbningstider, således brugere hurtigt kan se, om I har åbent. Husk, det kan være kritisk, når man har ondt, så I skal være til at komme i kontakt med, hvis jeres åbningstider indikerer, at I er aktive
- Tjek jeres Insights fra tid til anden. Der kan I se, hvad brugerne søger på, når de finder jer, og I kan se, hvor mange der klikker på “vis vej” samt “ring op”, og generelt kan I se, hvordan interaktionen med jer er på platformen.
Opfølgningsservice
Der findes et hav af SMS systemer og mail systemer, som kan bruges til både booking og opfølgning.
Sørg for at have automatisk opfølgning, og sørg for, at få dem, der har været forbi, til at give en anmeldelse, således man hele tiden får det maksimale ud af kunden.
Når du har en database, som du må sende markedsføring til, kan du passende gå tilbage til vores første punkt i dette indlæg; nemlig punktet omhandlende content marketing. Alt det fantastiske indhold, I får skabt, kan I skubbe ud via nyhedsbrevet, hvilket er endnu en god måde, hvorpå I kan være i top of mind. Således kan potentielle kunder kan huske din forretning den dag, behov opstår. Så e-mail marketing er klart også noget, jeg vil fokusere på i denne branche.
Hvilke branchen skal jeg tage op næste gang?
Kommentarer
Skriv et svar
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Hej
Jeg har startet min egen skønhedsklinik, men synes det er svært at få kunder i butikken. Så gerne denne branche
Meget relevant indlæg for mig der er ved at starte op som fysioterapeut. Rigtig gode ideer til hvordan jeg kan markedsføre mig selv. Tusind tak for din artikel:-)