Noget, jeg altid prædiker, når jeg kommer ud og skal hjælpe marketingafdelinger er, at de skal have styr på deres data. Og det er jo altid noget nemmere sagt end gjort.
Men en af måderne man kan gøre sådan en opgave langt nemmere på er ved at opsætte dashboards, hvor man viser de vigtigste data på.
… men hvad er et dashboard lige?
Et dashboard giver dig et overblik
Et dashboard kan bruges til mange ting – men det er typisk et overblik, hvor du får præsenteret en masse vigtig data. Det kan være omsætningstal, kundetilfredshed eller andre “KPI’er”, der er vigtige at have styr på.
Dataen kan vises i form af grafer, tal og tabeller, og dashboardet kan ofte være interaktivt, sådan du både kan have flere dashboards og dykke ned i specifikke data.
Hvis du render rundt på kontoret hos store marketingafdelinger, vil du se, at de har forskellige skærme, hvor dashboardet bliver vist på.
Dashboardets formål er at give dig et hurtigt overblik, sådan du har fingeren på pulsen.
Hvad skal et dashboard indeholde?
Når du skal opsætte et dashboard for jeres marketing, er det vigtigt, at det faktisk hjælper dig med at skabe overblik – og ikke bare er der for direktørens, min eller kundernes skyld. Det skal hjælpe jer.
Så inden du begynder at opsætte et dashboard, skal du gøre dig klart:
- Hvad er formålet for mit dashboard?
- Hvilken data skal jeg have styr på?
- Hvor mange dashboards skal jeg have? (Bryd dem op, så hvert dashboard har en kategori (produktion, marketing, salg osv.)
Når du har styr på ovenstående, kan du begynde arbejdet med at opsætte dine dashboards.
Hvilket software skal jeg bruge?
Der er uendeligt mange muligheder for dashboard. Google har deres eget eget Google Data Studio, som er okay, men ikke heeelt genialt i forhold til integration og lignende.
Jeg bruger personligt “Dashthis” medmindre det skal være rigtig avanceret, så bruger jeg Google sheet, kombineret med Google data studio og andre systemer der er nemme at koble sammen, men som kan give lidt mere dybdegående data. Grunden til, at jeg er vild med Dashthis er, at det er super nemt at opsætte for mig selv – og det er hamrende nemt, når jeg vil rapportere til mine kunder.
Her kan man både lave sine egne dashboards, men der er også en lang række templates (som jeg klart kan anbefale, at man starter ud med).
..og alt det her er jo meget fint. Overblik, rapporter til kunder og jeg ved ikke hvad… men hvordan hjælper det vores virksomhed, Micky?
Hvorfor dashboards kan gavne jeres resultater
Ved konstant at have et overblik over mine marketinginitiativer ser jeg straks, hvis der er noget, jeg skal rette op på. Hvis nogle kampagner performer dårligt, eller der er andet, der stikker ud.
Et godt dashboard samler data fra flere forskellige kilder (Google, Facebook, hjemmesiden mm.) og gør, at jeg – og du – kan planlægge marketinginitiativer langt bedre.
Så arbejder I ikke med dashboards endnu, så kan jeg klart anbefale det. Og skal I have hjælp til at sætte det op, så send mig en besked. Det er noget af det første på min tjekliste, når jeg skal hjælpe virksomheder med deres marketing.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer