Hvad er Google Search Console?
Google Search Console er blandt de mange begreber indenfor online markedsføring, som jeg har forklaret kortfattet i min digitale ordbog. I dette indlæg ønsker jeg dog at gå mere i dybden med dette værktøj fra Google og forklare, hvorledes du selv kan få god gavn af det.
Først og fremmest er Google Search Console en del af Google Analytics, der er et gratis værktøj for hjemmesideejere, der via rapporter kan give dig indsigt i, hvordan din hjemmeside performer i Googles søgeresultater.
Via Analytics kan man med andre ord tilegne sig et overblik over trafikken på ens website; altså hvor mange der har besøgt din hjemmeside, hvordan de blev ledt frem til din side, samt hvor mange brugere der konverterer til kunder.
Google Search Console er altså en udvidelse af dette Analytics værktøj og er særligt brugbart for dem, der arbejder med SEO og er interesserede i at vide mere om optimeringen af hjemmesiders placering i Googles søgeresultater.
Installation af Google Search Console
Sådan får du adgang:
Gå til Google Search Console hjemmesiden.
- Klik på ‘Start nu’.
Log ind med din Google-konto. - Tilføjelse af en ejendom:
Efter login skal du tilføje din hjemmeside som en ‘ejendom’. - Klik på ‘Tilføj ejendom’.
Indtast din hjemmesides URL og følg vejledningen. - Bekræftelse af ejerskab:
For at verificere at du ejer hjemmesiden, skal du følge en af de foreslåede metoder, såsom at uploade en specifik fil til din server eller tilføje en metatag til din hjemmesides kode.
Du er nu klar til at komme igang.
Sideoplevelsen
Efter at have installeret Google Search Console, er det essentielt at dykke ned i, hvordan dette værktøj kan blive en hjørnesten i at sikre dit website.
Google Search Console er ikke kun et godt værktøj til at analysere dit sites performance i søgeresultaterne, men det er også afgørende for at overvåge og opretholde sikkerheden.
Under sektionen “Sideoplevelsen” i din console, kan du hurtigt identificere, hvis Google har fundet malware eller andre sikkerhedstrusler på dit site, samt manuelle sanktioner pålagt af Google.
Ved at handle proaktivt på disse notifikationer kan du sikre, at dit website forbliver sikkert og troværdigt for både brugere og søgemaskiner.
Hvordan fremstår din hjemmeside i søgeresultaterne?
Search Console er et nyttigt redskab til at få indblik i, hvordan Google helt grundlæggende ser din hjemmeside. Med andre ord betyder det, at du opnår værdifuld viden om, hvor dit website er placeret i søgeresultaterne, og hvor ofte den bliver vist her.
Faktorer der spiller ind her, vil være de krav, Google stiller, for at lade et website stryge til tops i søgeresultaterne. Dette vil eksempelvis være websites med både eksterne og interne links.
Med Search Console vil du i denne forbindelse blive præsenteret for, hvilke eksterne websites der linker til din, samt hvor du med fordel kan inkorporere interne links på din egen hjemmeside, for at fremme synligheden af dine sider.
Hver søgemaskine, især Google, har et sæt kriterier, som den bruger til at vurdere hjemmesiders relevans og kvalitet. En væsentlig del af dette er linkbuilding – både eksterne links (hvem henviser til dit website) og interne links (hvordan dit indhold er forbundet indenfor dit eget website).
Med GSC kan du se, hvilke eksterne websites der linker til din side. Endnu vigtigere er det, at du også kan finde ud af, hvilke dele af dit website der kan drage fordel af en stærkere intern linkstruktur. Ved at optimere disse interne links kan du forbedre brugernes navigation og potentielt øge den tid, de bruger på dit website.
Alt dette kan i sidste ende være med til at forbedre synligheden af dit website.
Indeksering af din hjemmeside
I et tidligere indlæg beskrev jeg, at det er via Google Search Console, at man uploader en hjemmesides sitemap. Ved hjælp af et sitemap, der viser dit websites oplysninger og indhold, vil du via Search Console kunne holde øje med, hvorledes din hjemmeside bliver crawled og indekseret i Googles database.
Det vil også være via Search Console, at du kan rapportere om opdateringer af indhold på din hjemmeside og holde øje med, at de pågældende sider bliver crawled og indekseret på ny.
Ved fejl eller problemer med indeksering af eksempelvis nyt og opdateret indhold på din hjemmeside vil du få automatiske underretninger fra Google.
Mobilvenlighedsanalyse
De fleste hjemmesider jeg har arbejdet med får mere end 70% af deres trafik fra mobile enheder. Derfor har Google gjort mobilvenlighed til en kritisk rankingfaktor.
Google Search Console tilbyder et værktøj, “Mobilvenlighed”, hvor du kan teste, hvor godt dit website performer på mobile enheder. Denne analyse giver detaljerede indsigter i, hvilke sider på dit website der ikke er mobilvenlige, og hvad de specifikke problemer er, så du kan foretage de nødvendige justeringer for at forbedre brugeroplevelsen og din søgemaskineoptimering.
Core Web Vitals
Google har introduceret Core Web Vitals som en del af deres brugeroplevelsesmålinger, der påvirker dit websites ranking.
Disse vitals måler hastigheden, responsiviteten og den visuelle stabilitet af dit site. I Google Search Console findes der en rapport dedikeret til Core Web Vitals, der giver dig en oversigt over, hvordan dit site performer, og hvilke sider der har brug for forbedring.
Ved at optimere disse aspekter kan du ikke kun forbedre din placering i søgeresultaterne, men også tilbyde en bedre brugeroplevelse.
Performance rapporter
Udover indsigt i indekseringsprocessen kan Google Search Console også bidrage med værktøjer, der præsenterer dig for, hvilke forespørgsler og søgeord, der har ledt brugere hen til dit website. Dertil vil du også kunne få indsigt i, hvor trafikken nærmere bestemt kommer fra.
Klikker brugerne sig eksempelvis ind på dit website via links fra andre hjemmesider, annoncer eller via Googles søgeresultater? Hvilke geografiske placeringer driver trafikken, og hvilke specifikke sider klikkes der ind på?
Med denne indsigt vil du kunne optimere og finjustere din SEO-strategi for, at din hjemmeside opnår maksimal performance.
Jeg bruger Google Search Console som et af mine faste værktøjer – ofte i sammenspil med Morningscore for SEO delen.
Siden ChatGPT har lanceret deres eget “advanced data analysis” bruger jeg også ofte disse 2 i sammenspil.
Også ret fedt med den gamification de har bygget ind i deres rapportering.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer