Facebook annoncering; A-Z guide til at håndtere ads for alle niveauer

Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Kopieret

At få trafik ind på din hjemmeside via. Facebook annoncering er nemt! Men at få kvalitetstrafik gennem annoncering er en helt anden snak – og specielt den type trafik, der konverterer til salg, er “hard to get”.

Denne artikel kan bruges af dig der ønsker hjælp til Facebook annoncering, gerne vil vide noget mere om det, eller overvejer at bruge et bureau til at varetage din konto.

Klar til at komme i gang?

1. Hvad er Facebook annoncering?

Facebook annoncering er de annoncer der fletter sig ind mellem andre opslag på Facebook. Det gælder på alle placeringer, både under videoer, i feeds og på Instagram og i stories.

Facebook øger hele tiden mængden af steder vi finder deres annoncer, både via opkøb af andre platforme såsom Instagram og Whatsapp, men også via samarbejde med 3.parts.

Det ligger lidt i ordet at annoncering betyder betalt annonceplads som virksomheder eller enkeltpersoner betaler for at få lov at bruge.

Annoncering på de sociale medier gør at disse platforme har en indtjening og dermed ikke koster en månedlig pris via abonnement som eksempelvis Netflix og Spotify.

Hvad koster Facebook annoncering?

Jeg har brugt mange millioner på Facebook, men det er faktisk ikke nødvendigt og ofte selvfølgelig også umuligt starte med så højt et budget. Ofte vil man starte med et meget lavere budget, teste – hvad virker og hvad virker ikke.

Derfor kan man ikke endegyldigt sige hvad Facebook annoncering koster. Det “smarte” ved denne form for annoncering er at du kan starte op for et relativt lavt budget og som omtalt før: Se hvad der virker.

Husk også at mange ting at har indflydelse på om din annoncering virker. Har du det rigtige produkt? Den rigtige hjemmeside? Den rigtige pris på dine produkter? Der er med andre ord mange ting der spiller ind på om din annoncering virker.

Så pas på du ikke blot affærdiger Facebook og siger at det ikke virker, det har jeg set ofte – og det er faktisk tit at der er andre faktorer der har gjort at annonceringen har fejlet.

Normalt starter de fleste ud med selv at teste annoncering af på de sociale medier, men i takt med at budgetterne bliver større er det ofte en bedre forretning at udliciterer denne opgave til relevante samarbejdspartnere.

Hvad er et Facebook Pixel?

Du vil flere gange i løbet af denne guide se mig omtale “Facebook Pixel”. Det lyder fancy, men er i bund grund blot et lille stykke gode man enten sætter ind via Google Tag Manager, eller selv installerer direkte i koden.

Når man har installeret dette stykke kode, vil Facebook kunne tracke den adfærd brugerne på Facebook har på din hjemmeside når de aktivt foretager en handling.

Det gør det derfor muligt for dig at bruge denne adfærd (ikke som enkelt personer) – men via statistik i din målgruppe segmentering.

På den måde kan du eksempelvis ekskludere folk der har købt før, lave målgrupper baseret på folk der har besøgt visse produkter og meget mere.

Alt dette, og meget mere kommer jeg ind på denne guide.

Rigtig god fornøjelse.

Det første, du skal have styr på, når du skal opsætte annoncer via. Facebook, er din annonce struktur. Hvis du formår at skabe en god struktur, vil du automatisk have en større chance for at få succes i sidste ende – og uden en god struktur kan man hurtigt miste overblikket.

Det er vigtigt at notere, at jeg altid bruger Facebook Power Editor, når jeg bruger Facebooks annonce platform. Jeg synes ikke, at deres ads manager er så lækker at arbejde i, og man kan en del mere i Power Editoren.

2. Målgrupper

Nu er det vigtigt, at du er vågen og følger godt med! Der, hvor de fleste går galt i byen, når det kommer til Facebook annoncering, er nemlig, når der skal opsættes målgrupper. Facebook har, på godt og ondt, en stor mængde data, og ved hjælp af denne data kan du ramme en meget specifik målgruppe, men du risikerer også at skyde med spredehagl.

Jeg arbejder som regel altid1. kun med disse 3 ovenstående målgrupper. Dog kan disse opdeles i mindre under-målgrupper for at segmentere yderligere. Denne form for segmentering kan bruges, hvadenten du driver en webshop eller en blog, eller hvis du blot ønsker engagement på en timeline konkurrence.

Konkurrencen er stigende på Facebook!

Besøgende via Facebook Pixel

For at kunne segmentere mod dine besøgende skal du installere en kode på din hjemmeside. Denne betegnes af Facebook som WCA (Website Custom Audiences). Denne kode giver dig mulighed for at lave skræddersyede målgrupper baseret på dit websites trafik.

Start med at åbne dit audience 

Derefter skal du oprette et nyt audience (målgruppe), og vælge custom audience > website traffic, som ses herunder.

Derefter skal du opsætte nogle regler og retningslinjer for din målgruppe.

Du kan eksempelvis sætte retningslinjer for, hvilke URL’er du vil have, folk skal have besøgt, og du kan omvendt rundt også sætte retninglinjer for, hvilke sider de ikke skal have besøgt.

Det kan også være interessant at teste eksakte dagsintervaller. Hvis det drejer sig om en webshop, kan det være en fordel at markedsføre sig til dem, der har besøgt hjemmesiden inden for de sidste 24 timer, og som ikke gennemført deres ordre.

Her ses et eksempel på folk, der har besøgt en hjemmeside, men de har ikke besøgt “tak for din ordre” siden, så de har ikke lavet en ordre.

Hvis Facebook pixel koden er installeret korrekt på din hjemmeside, vil Facebook begynde at sammenligne deres data med dine besøgende. Det vil sige, at du kan markedsføre mod besøgende på din hjemmeside via. Facebook – meget powerful strategi i forhold til kvalitet.

Eksempel på dette (260.000) fra Slikhaar

Hvis vi går tilbage til ad-sets, kan vi nu vælge den målgruppe, der hedder “all visitors”

Meget fedt værktøj, ikke?

Du kan selvfølgelig stadig segmentere dit “audience” yderligere, hvis du eksempelvis gerne vil opdele dine besøgende ud fra geografiske variable. Det kan være en fordel at opdele dine målgrupper pr. landebasis for at gøre det nemmere at tracke salg og cost pr. salg.

E-mail liste

At kunne annoncere til din e-mail liste fungerer på samme måde som med besøgende. Lad os antage, at du har en blog eller en webshop. Så har du højst sandsynligt også en e-mail liste – også kaldet et nyhedsbrev. Denne liste af e-mails kan du bruge aktivt på Facebook.

Lad os kigge på audience igen. Denne gang skal du vælge den øverste af de 3; nemlig customer list.

Derefter skal du så vælge, hvordan du indsætter dine e-mails. Ofte vil man vælge en eksporteret fil fra din hjemmeside kun med e-mails og dernæst uploade den i Facebook. Så vælg “Upload a file”.

Når du har uploadet din fil, vil Facebook sammenligne e-mails med brugerne på Facebook. Ofte har folk brugt den samme e-mail på din webshop og på Facebook, og på denne måde får du oprettet et audience.

Her kan det ses, at Slikhaar har gjort netop dette. Ved en fejl har vi dog glemt at notere, at dette kun er amerikanske kunder. Vi vil gerne holde det landebaseret, da landene er opdelt på hver deres domæner, og så bliver det desuden nemmere at markedsføre til de rigtige segmenter.

Herunder ses, hvordan det kan gøres i praksis. Husk også at ekskludere den målgruppe, vi lavede før. Så overlapper de forskellige målgrupper ikke hinanden, og du får dermed de bedste data.

Fans

At markedsføre mod fans er relativt simpelt. Du kan gøre det under ad-sets direkte, hvilket er meget nemt, og dette betyder også, at du ikke skal oprette det som publikum.

Du kan naturligvis også oprette forskellige ad-sets (målgrupper) for hvert land. Det vil sige, at du har et ad-set for fans i USA og ét for fans i United Kingdom. Ofte hænger dine målgrupper meget sammen med dine landingpages, som vi skal kigge nærmere på om lidt.

Look-a-like

Du sidder måske og tænker: “Hvad nu, hvis jeg ikke har ret mange besøgende og heller ikke specielt mange fans”? I stedet for at gætte, kan du faktisk benytte dig af ovenstående, selvom du ikke har ret meget data.

Facebook har lavet et værktøj, der hedder “look-a-like-audience”, som går ud på, at Facebook finder mennesker, der minder om den data, du allerede har. Hvis du eksempelvis har 1000 besøgende på din hjemmeside om måneden, kan du bede Facebook om at finde d. 1 % i et land, der minder om de 1000 besøgende – baseret på deres Facebook data.

Lad os tage Slikhaar igen – hvis vi vælger source til look-a-like.
Der tager vi så “All visitors”, og derefter kan du vælge d. 1% i USA, som minder om disse.

Et meget vigtig element i look-a-like audience er at forsøge med de data, du giver Facebook. Slikhaar har rigtig mange besøgende grundet 1.000.000 subscribers på Youtube.

Dog er det ikke alle disse besøgende, der er kvalitetsbesøgende, hvis vi tænker salg – derfor kan det bedre betale sig for Slikhaar at bruge deres kundeliste, hvis det er med henblik på salg. Så tænk kvalitet og ikke kvantitet, når du fordrer Facebook med dine data.

Her ses et look-a-like audience for Slikhaar 
United Kingdom baseret

Denne målgruppe kan vi igen vælge under ad-sets, og vi kan ligeledes segmentere yderligere. Ofte tester jeg et fuldkomment look-a-like, og så laver jeg et andet segment, hvor jeg bruger lidt flere segmenteringsdetaljer.

Det kunne være alder og køn. Husk på, at Facebook sammenligner med alle mennesker på deres platform – det kan være, at du, ligesom som Slikhaar, kun vil markedsføre til en mere niche baseret gruppe.

Interests (interesse baseret)

Det sidste element, vi skal kigge på inden for målgruppesegmentering, er interesse-baseret målgrupper. I min optik kan disse være farlige at målrette mod, da folk har en tendens til at have mange forskellige interesser på Facebook. Eksempelvis kan én person have rigtig mange interesser på Facebook – store som små – for man kan nemlig ikke segmentere efter, hvor stor interessen er.

Som det kan ses herover, er målgruppen “online advertising” virkelig bred – og læg mærke til teksten i boksen.

“People who have expressed an interest in or like pages related to Online advertising”

Shit en omgang. Det vil sige, at du rammer virkelig virkelig bredt. Derfor anbefaler jeg, at du vælger meget specifikke målgrupper, hvis du gerne vil arbejde med interesse-baseret segmentering.

Facebook metoden

Facebook’s Search kan bruges til nemt at finde frem til konkurrenter – hvilket er en anelse lettere, end hvis du skulle sidde og browse rundt.

Lad os tage de 2 største marketers internationalt

Og bagefter får du en række sider, som dette segment også godt kan lide. Lidt nørdet, men ret sejt!

Gå derefter tilbage til din annonceopsætning, og vælg de mest niche-baserede sider inden for dit felt.

Jeg synes personligt, at interesse-metoden er blevet for bred. Den fungerer hvert fald ikke lige så godt for mig, som de andre målgrupper. Hvis du har nogle gode fif hertil, hører jeg meget gerne fra dig i kommentarfeltet herunder.

Placements

Når vi arbejder med målgrupper, skal vi også arbejde med placeringer; nemlig hvor du gerne vil have, at dine annoncer skal vises. Endnu en gang en betydelig faktor, som hurtigt kan koste dig rigtig mange penge, hvis du ikke har styr på det.

Som det ses herover, kan du vælge forskellige placeringer. De fleste placeringer giver nogenlunde sig selv. Den eneste, man kan stille spørgsmålstegn ved, er audience network. Det er i princippet blot Facebooks forsøg på at optimere deres indtjening ved at brede deres annonceplatform ud på andre steder end Facebook.

Det vil sige, at du annoncerer igennem din målgrupper på Facebook, men på samarbejdspartnere med Facebook. (På sigt vil vi nok se Instagram blive inkluderet her og SnapChat, hvis Facebook formår at købe dem)

Hvornår skal du så bruge de forskellige placeringer? 

I princippet kan man sagtens vælge alle placeringer. Facebook optimerer selv, således dine annoncer bliver vist der, hvor de performer bedst. Dog kan Facebook ikke se, hvordan de besøgende oplever din side.

Hvis du har valgt at optimere til mobil, men din mobil ikke er specielt mobilvenlig – så er det ikke en god idé at ramme folk på mobilen!

Ovenfor ses en simpel salgsteknik, som jeg ofte leger med, når jeg tester mine Facebook annoncer. Jeg har gode erfaringer med at skabe engagement via. telefon og tilmeld samle nogle e-mails op til nyhedsbreve.

Når jeg så rammer de samme besøgende (via. custom audiences som omtalt før) med produkt salg, der er relateret til det content, de har læst, men på desktop = MAGIC HAPPENS!

3. Design af Facebook annoncer

At designe annoncer er et kapitel for sig, og i min optik findes der ikke nogen ABC guide til dette. Det handler rigtig meget om din branche, målgrupper, og hvad der tricker folk, samt hvad du ønsker at opnå.

Dog er der en ting, der gælder hver gang – OVERSKRIFTEN! 

Et af verdens største nyhedssites, Upworthy, får vanvittigt meget trafik via. deres overskrifter. Faktisk var deres headline strategy en af grundene til, at de pludselig skyrockede deres content.

Som omtalt i mit tidligere indlæg om content marketing, skal du selvfølgelig overveje, hvor moralsk din overskrift er, men hvis du gerne vil have trafik via. Facebook, skal dine overskrifter virkelig være skarpe, ellers drukner de i alle andre annoncer – for som skrevet tidligere, bliver konkurrencen mere og mere tilspidset på Facebook.

Eksempel på annonce: 

Jeg kunne være meget mere hardcore i mine overkrifter, men her forsøger jeg at ramme dem, der gerne vil komme godt i gang med Instagram markedsføring, og jeg er ikke interesseret i få en masse hurtige kliks.

Tværtimod vil jeg gerne have flere kvalitetsbesøgende. Så husk, at overskriften ikke skal vildlede brugeren, men derimod give en forventning om, hvad der gemmer sig bag overskriften, så brugeren ikke går forgæves og spilder dine (til tider dyre) annoncer kroner.

4. Værdien af Facebook markedsføring

Hvad er værdien? Endnu et spørgsmål, som jeg tit hører, omkring de sociale medier. Jeg kan ikke konkret svare på, hvad den egentlige værdi er – om det er fordi, det er svært at tracke, eller fordi man ikke ved, hvilke KPI’er man skal opsætte – ved jeg ikke. Men hvad jeg til gengæld ved, er, at det er muligt at få meget ud af Facebook.

Jeg synes, at ovenstående wheel beskriver det meget godt. Det handler ikke om at pushe dine produkter ud, men det handler om at uddanne dine kunder og potentielle kunder i dine produkter. Værdi kan med andre ord være mange ting – hvilke værdier fokuserer du på?

E-mail sign-ups

Der findes rigtig mange gode måder, hvorpå du kan øge dit e-mail kartotek. At øge dit e-mail kartotek kan skabe en stor værdi for din virksomhed, da e-mail marketing stadig er den bedste salgskanal. Der findes et hav af forskellige værktøjer derude.

Du kan eksempelvis signe dig op via. Mailchimp og opsætte en kampagne gratis. Hvis du driver en seriøs forretning eller hjemmeside, skal du starte med e-mail marketing som det første – også før Facebook annoncering.

For Slikhaar er det videoer

Slikhaar – en af Europa’s største Youtube kanaler indenfor hårstyling – får rigtig meget ud af deres content. Derfor giver det også mening for dem at bruge deres budget på Facebook til at øge antal visninger, likes og delinger på deres video.

Og hvad har vi brugt på kampagnen? Ca 30.000 danske kroner. Til gengæld har vi fået 14.000.000 views, hvilket er helt uhørt, når vi i samme periode fik over 100.000 nye Facebook likes og 30.000 subscribers på Youtube – desuden stiger salget kontinuerligt, når brandets værdi vokser.

Endnu en gang: Det er altså ikke decideret salgsannoncer, der altid virker på de sociale medier. Ofte er folk mere tilbøjelige til at klikke på godt content, og dette åbner op for nye vejen, hvorigennem du kan sælge dine produkter.

KPI board hos SlikhaarTV
Vi ved altid, hvad vi tracker, og hvordan vi gør det

5. Tracking & rapportering på Facebook

Når du leger med Facebook annoncer, findes der mange muligheder for at tracke dine salg. Jeg bruger stadig the ‘old fashioned way’, og jeg benytter mig derfor af URL-tagging. Det vil sige, at jeg tilføjer en ekstra sporingskode til mine webadresser, da jeg så kan se, hvordan dataen bliver struktureret i Google Analytics bagefter.

Hvis vi ikke snakker salg, kan du med fordel også bruge Facebooks rapporterings modul. Dette kan være en god indikator for, hvordan dine annoncer og målgrupper performer på alle andre parametre såsom placering, alder, køn osv.

URL tracking opsætning

I bund og grund tagger jeg blot mine URL’s gennem Google’s URL tagger. Derved kan jeg opsætte nogle tags, der kan ses i analytics, som omtalt før. Lad mig give et eksempel herpå.

Start med at åbne Google URL builder – derefter skal du opsætte din data

Som du kan se herover, har jeg opsat forskellige tags. I stedet for en URL adresse, der ser sådan her ud:

www.hjemmeside.dk/produktnavn 

Ser den sådan ud:

Denne kode gør sådan, at jeg kan se følgende i Analytics:
Læg mærke til Facebook CPC

Jeg vil ydermere kunne se, præcist hvad den kilde har omsat i kroner.

Det her er virkelig et rart værktøj, når man arbejder med optimering af salgskanaler. Det, jeg ofte gør, er at lave et excel dokument, hvor jeg sammenligner kostpris den pågældende måned for målgrupperne og samenligninger med indtjening. Så mener jeg, at jeg får den bedste mulige ROI (return of investment) beregning.

6. Rapportering

Den sidste del, vi skal kigge på, er Facebooks rapport system – et super lækkert værktøj, der kan bruges til at teste en lang række elementer. Specielt kan du få glæde af det, når du kører like kampagner, video views, page engagement.

Du kan eksempelvis teste disse metrics, som du ser i dropdown herunder

Det kan eksempelvis være ret interessant at vide, om dine video views er billigere på mobil og at vide, hvilke lande der giver mest igen, samt hvilken aldersgruppe der er mest aktiv osv.

Det handler igen om at vide, hvilke metrics du gerne vil teste. Hvis du justerer en lille ting om dagen eller ugen, afhængig af din tid, vil du hurtigt kunne se, at du får mere ud af dine annoncekroner.

Du kan også vælge – afhængig af, hvilken kampagne du kører – pre-defined performance resultater. Du kan se eksempel herunder:

Et meget nyttigt værktøj, der for hvert kampagne-objektiv kan bidrage til at se, hvordan dine annoncer performer. Rapporteringssystem kan rigtig meget, så jeg anbefaler, at du tjekker det ud og giver det et par timer.

Hvis du gør det, vil du hurtigt kunne få en god feeling af, hvilke ting du gerne vil teste igen – det afhænger meget af dine mål med Facebook og din branche.

Det var alt for denne gang!

Jeg har lige oprettet en salgskampagne på Sorry Mom med deres nye tattoo lotion, som vi regner med at skyde i gang i næste uge.

Vi kommer primært til at køre nogle re-marketing kampagner til dem, der har lagt noget i kurven tidligere og ikke gennemført deres ordre. Jeg lover at komme med en update på denne kampagne!

7. Nye opdateringer fra Facebook

Facebook tilføjer hele tiden nye funktioner til deres, i forvejen, avancerede annonceplatform.

I dag vil jeg lige give dig 5 af de nyeste funktioner – disse har jeg selv fået testet en del på det sidste.

Måske du kender dem allerede, måske er der ny viden at hente?

Lad os kigge nærmere på det!

Benyt dig af folks adfærd på din hjemmeside
En af de bedste muligheder for at ramme en meget segmenteret målgruppe er at kunne benytte sig af den trafik, man har på sin hjemmeside.

Målgrupper

Når du har gjort dette, matcher Facebook dine brugere på Facebook.

Du kan derefter vælge denne som målgruppe under din annonceplanlægning.

Som du kan se, har jeg valgt “Mickyweis.com – Alt trafik – 180 dage” 
Det betyder, at dem, der har besøgt min hjemmeside de sidste 180 dage, vil se disse annoncer
Husk også at ekskludere dine andre målgrupper, så data ikke bliver forvrænget. 

Folk der har udført en bestemt handling

Du kan også lave det lidt mere “lakrids”.

Lad os antage, at du har en webshop – så kan du også målrette dine annoncer mod folk, der har besøgt din “indkøbskurv” og ikke fuldført betalingen.

Som du kan se herunder, har jeg inkluderet dem, der har besøgt /cart og ikke /thankyou siden 
Det vil sige, at dem, der har besøgt indkøbskurven, men ikke er nået til “tak for dit køb” siden, får disse annoncer

Lav annoncer

Det sidste skridt er selvfølgelig at lave annoncerne.

Her kan man spille på forskellige følelsesmæssige call-to-actions.

8. Annoncer i messenger

En nyhed i Facebook er, at du nu kan få folk ind i Messenger appen, når de klikker på en annonce.

Hvorfor så det?

Forestil dig, at du gerne vil have en dialog med kunden – det er faktisk lidt en moderne version af personlig rådgivning eller vejledning.

Flere statistikker viser også, at mange har det bedre med at skrive på en chat eller via. mail end ved at snakke i telefon.

Jeg forestiller mig, at mange ejendomsmæglere, banker, forsikringsfirmaer mv. kan få meget ud af dette.

Vi kommer til at teste det af på Peter Bendtsen i forhold til personlig træning til januar.

Det bliver noget ala “Vil du gerne i gang med træningen? Skriv til mig, hvilke drømme du har, og lad os sammen gøre dem til virkelighed” så har vi allerede en dialog med kunden fra start.

Sådan ser det ud fra Jasper’s Market

9. Tag produkter

Facebook gør rigtig meget for at slå Google på salg af produkter. Man må erkende, at de fleste af os stadig sidder på Facebook for at snakke/chatte med vores venner og for at blive inspireret af diverse personer og sider, vi følger – ikke for at købe produkter.

Derfor har Facebook netop lanceret et værktøj, der skal gøre det nemmere at købe de produkter, vi bliver eksponeret for – og nemmere for forretningerne at gøre os opmærksomme på deres produkter.

Eksempel fra Made4men
Vi har netop testet dette på Made4men, og det ser sådan her ud

Sådan fungerer det

Du skal forbinde dit produktkatalog via. din webshop (Shopify, Magento eller Woocomerce har relativt simple integrationer).

Det betyder basalt set at, Facebook trækker produkterne fra et feed, som det også fungerer på Pricerunner og Partner-ads.

Når det virker, kan du tagge produkter i opslag

Links

• Facebooks guide til at opsætte produktkatalog

Gamechanger for Instagram

Instagram har netop lanceret, (de er jo smart nok ejet af Facebook, som nok blot ruller funktionen videre) at de også kommer til at lave noget, der minder om tag products, som kan føre én direkte videre til webshoppen, der forhandler det vilkårlige produkt.

En funktion, jeg tror rigtig meget på – specielt hvis den i længden ikke kræver produktkatalog. Det vil gøre det muligt for bloggere, større Instagram accounts mv. at skabe affiliate forretninger af en helt anden verden.

Desuden vil det gavne firmaer, der brugere bloggere aktivt, da de så kan få endnu mere ud af deres samarbejde.

10. Målgruppe baseret på interaktion

En nyere feature, som Facebook netop har lanceret, er, at man kan målrette sine annoncer mod folk, der har engageret sig i opslag eller annoncer fra din Facebook side.

Hvilke muligheder giver dette?

Lad os antage, at du driver en meget aktiv Facebook side, hvor du laver konkurrencer og meget virale opslag.

Så vil du have rigtig god mulighed for at få dem til at “like” / “synes godt om” din side.

Det kunne også være, at du har skrevet et blogindlæg, der får mange likes – hvorfor så ikke markedsføre et produkt, der minder om indlægget, til denne målgruppe?

Vi har eksempelvis på Helsebixen lavet en konkurrence, som 1.000 har kommenteret på og 1.000 har “synes godt om”
Alle disse 2000+ mennesker vil vi kunne ramme med denne nye målgruppe segmentering

Størstedelen af dem, der deltager i dine konkurrencer og liker dine opslag, er faktisk ikke fans af din side, specielt ikke hvis den går viralt.

Der er jo ingen grund til det!

Så giv dem en grund.

11. Upload e-mail listen

En ting, jeg har fået rigtig meget ud af, er at bruge tilmeldte til nyhedsbreve som målgruppe.

Det kan man nemlig også gøre via. Custom Audiences.

Har du eksempelvis en stor kundedatabase eller mange tilmeldte til dit nyhedsbrev – det kunne være via din blog – så har du mulighed for at ramme dem med Facebook annoncer.

12. Brug de samme målgrupper til Instagram

Du har måske allerede fået leget lidt med Instagram annoncering.

Det fede er, at mange af disse nye features også fungerer til Instagram.

Du kan ligeledes benytte dig af disse målgrupper på Instagram.

I annoncesættet vælger du nemt, hvilke placeringer du ønsker

Problemet med at køre begge platforme i samme målgruppe er, at Facebook blot vil vise dine annoncer, der hvor det giver mening for deres algoritme.

Ligeledes kræver det også lidt mere erfaring i rapportering at kunne se, hvilke platforme og annoncer der koster mest. Klar til at tage din annoncering til næste niveau?

19 ekstra tips til din Facebook annoncering

Jeg får tit spørgsmålet: Micky, arbejder du kun strategisk, med de virksomheder du arbejder med?

Egentlig er svaret nej, men med modifikationer. De sidste 10 år har jeg været ekstremt priviligeret og fået lov at arbejde på tværs af brands, virksomheder, store budgetter samt værktøjer.

I dag bruger jeg eksempelvis op til 5 millioner kroner om måneden på Facebook annoncering, og arbejder sammen med fede cases såsom Chefmade, Badmintonshoppen, Natures Collection, Stine Goya, Dialægt, Myselfie, Molly&My og mange mange flere.

Jeg sidder selv helt nede i maskinrummet og sørger for, at alt fra målgrupper, til de annoncer du som forbruger ser på mediet, spiller 100%
Der hvor jeg tror jeg er blevet mere strategisk med årene er at jeg ikke vil være den der siger at du kun skal bruge én specifik strategi og at du skal køre Facebook annoncering.

Det er ikke sikkert at lige netop jeres virksomhed vil få noget ud af Facebook annoncering, måske Tik-tok, Pinterest, Twitter eller noget helt andet, ville fungere bedre?

Derudover hjælper det mig rigtig meget at når jeg sidder og udarbejder annoncering, at jeg kender virksomheden indgående – det giver mig en meget bedre forståelse af hvad forbrugeren ønsker fra virksomheden og hvad virksomheden ønsker at kommunikere.

Derfor har jeg de sidste 5 år forsøgt at komme længere op i helikopteren, for at kunne varetage de virksomheder jeg arbejder med, på bedst mulig vis.

I stedet for at overbevise en kunde om at de skal bruge annoncering eller eksempelvis søgemaskineoptimering, så vender jeg ofte forretningen på hovedet.

Jeg kigger på de ressourcer virksomheden har til rådighed, deres mulighed for at eksekvere mine tiltag (der er ingen grund til at sætte en masse ting i gang hvis virksomheden ikke har ressourcerne til at implementere dem) hvilke budgetter vi arbejder med, hvad konkurrenterne gør, hvilke medier der er relevante – og derefter tager vi fat i de enkelte kanaler.

En af de kanaler jeg som sagt arbejder meget med er altså Facebook og Instagram annoncering, men måske TikTok, LinkedIn og Pinterest får en større del af kagen i fremtiden, men mere om det senere.

Når man bruger de budgetter som jeg gør, på tværs af så mange cases som jeg sidder med, så lærer man hele tiden.

Den læring har jeg mulighed for at implementere og videregive på tværs af alle cases jeg sidder med, de workshops jeg afholder – hvilket i sidste ende gerne skulle fordele budgetterne på bedst mulig måde.

Siden jeg skrev den ultimative guide til Facebook annoncering er der sket meget – Facebook udvikler sig hele tiden, og mulighederne bliver flere og flere.

Derfor vil jeg i dette indlæg komme lidt ind på nogle af de funktioner, tips, tricks, fejl og generelt hvad jeg mener der fungerer rigtig godt i øjeblikket.

Dette indlæg er til dig der tidligere har stiftet bekendtskab med Facebook annoncering – ellers vil nogle af termerne måske være nye, uanset hvad håber jeg det kan give inspiration til lige netop jeres forretning.

Mindset for Facebook annoncering i dag

Der findes et hav af undersøgelser hvori det analyseres meget de sociale medier påvirker vores adfærd i forhold til de køb & handlinger vi foretager os.

Dog støder jeg stadig ofte på forvirring når det kommer til Facebook annoncering og generelt annoncering via sociale medier, desværre, men det er her min opgave er at skabe gennemsigtighed.

Man kan ikke sammenligne Facebook og Google som kanaler der skaber trafik.
Sådan er det med mange forskellige kanaler. Der er plads til dem alle, men der er forskel på hvornår de kommer i spil.

I stedet for at skrive en længere blogindlæg har jeg forsøgt at lave en tragt-visualisering der måske kan understøtte min pointe.

Som jeg ofte siger når det kommer til annoncering og online markedsføring som helhed, handler det i virkeligheden om at have fokus på psykologien og den adfærd man ønsker at en given bruger skal tage.

Facebook attribution

Kunderejsen bliver mere og mere kompleks på de digitale kanaler, det samme gælder også på Facebook & Instagram.
Man ser ofte at der bliver delt success historier udenlukkende baseret på ROAS – altså hvor meget der er brugt og hvor meget der er omsat.

Det er ikke et retvisende billede – medmindre man har attribution modellerne med i sine overvejelser.

Forklaret ganske simpelt:
Alle de værktøjer vi bruger har hver deres måde at “tilskrive” værdi for en given handling.

Facebook har den standard tilskrivning at alle der har klikket på en annonce de sidste 28 dage eller set en annonce de sidste 24 timer og lagt en ordre, så får Facebook kredit for salget – men burde de det? Det er meget svært at svare på, og er super individuelt fra branche til branche.

Der er også forskel på hvor dyre produkter man sælger og hvor lang ens kunderejse er.
Kigger vi eksempelvis på en webshop, vil deres ROAS ofte se fuldkommen skør ud i forhold til Facebook’s data.

Fordi folk køber ofte og der er mange snitflader hvor de bliver påvirket – det skaber den store mulighed for at det sagtens kan være at de køber fra andre kanaler end Facebook & Instagram. Men hvis man bruger Facebook’s standardstilskrivning vil Facebook stadig tage kredit for salget.

Herunder ses forbrug på Facebook annoncering og omsætning

Ovenstående billede er fra en af de konti jeg driver på Facebook – det er næsten for godt til at være sandt, ikke?

Det er det også, vi kører nemlig i det her tilfælde med standard attribution vindue, det vil sige at som påpeget før vil alle dem der har set en annonce de sidste 24 timer eller klikket de sidste 28 dage, stadig blive tilskrevet Facebook. I det her tilfældet er der tale om en webshop med stor genkøbsrate, mange forskellige kanaler, nyhedsbreve, SMSér og meget mere.

Her går vi ofte ind og sammenligner de forskellige attributionsvinduer med hinanden.

Så selvom Facebook helt klart spiller en rolle, så pas på med at se for firkantet på tallene.

Facebook’s eget attributions værktøj skaber netop mulighed for at se hvordan de forskellige kanaler påvirker hinanden.
Derudover får man også muligheden for at sammenligne de forskellige attribution modeller.

En anden vigtig faktor i denne rejse er også vores “touchpoints”

Tidligere havde vi meget få kanaler der påvirkede os, sådan er det ikke længere.

Dertil har Facebook lavet en funktion i deres attribution værktøj som kan forklare os hvordan mobil og desktop (laptop) påvirker hinanden.
Super interessant analyse der stadig viser at det er vigtigt at lave follow-up annoncering på desktop.

Gør brug af unikke rabatkoder

Facebook har en funktion der gør det muligt at lave et tilbud som annonce og dermed have en rabatkode der kun er tilgængelig på Facebook.
På den måde kan det være nemmere at se hvordan Facebook egentlig påvirker salget, fordi hvis folk bruger rabatkoden, så betyder det at de har set annoncen, da rabatkoden ikke kunne fåes andre steder fra.

Vi testede eksempelvis dette på Molly & My for nyligt.
Herunder ses annoncen, som en bruger ville se det.

Resultatet endte med at være okay, men ikke lige så godt som det screenshot jeg viste før, altså ROAS delen var ikke så god, fordi pludselig kunne vi tracke de salg der udelukkende kom via brug af rabatkode.
Fordi vi giver både rabat på varen, mulighed for returnering, og vi bruger penge på annoncering, kan det sagtens give underskud. Det var ikke tilfældet, men det er en test værdig!

Målsætninger og tracking

Det første jeg mener man altid skal starte med er at have ens målsætning med Facebook annoncering i tankerne – og det gælder faktisk alle strategier man søsætter digitalt.

Hvordan skal man ellers mål success eller det modsatte?

Hvad foresøger du at opnå med din annoncering? På den måde er det meget nemmere at tænke den rigtige strategi ind start.

Det leder mig igen tilbage til at sige: Det er meget forskelligt fra industri til industri, hvilket formål annonceringen har.

Eksempler på diversiteten blandt brancher:

Som det ses herunder vil en annonce med app installs se lidt anderledes ud end eksempelvis en annonce for en webshop.

Det gør også at din målsætning er anderledes og dermed også den analyse du foretager bagefter.

Det gør også at fokus skal være på det målsætningen med virksomheden er: App installs.

Og som resultaterne viser herunder, er det også det vi går efter.

Brandsøgninger

Jeg mener stadig der er for mange der glemmer at tænke over at Facebook og Instagram – såvel som alle andre sociale medier, har en kæmpe synergieffekt, der understøtter ens brand. Hvis man eksempelvis kigger på kanaler som Facebook, men også som Youtube, er det sjældent at vi kan skubbe folk til at købe nu og her.

Udfordringen er at vi ofte glemmer at alt markedsføring handler om psykologi. Så selvom du ikke kan få et salg ud af en given kunde der ser jer på Facebook, så kan det sagtens være jeres brand, afhængig af jeres kreativitet, har bidt sig fast i brugerens sind. Derfor er det vigtigt at holde øje med jeres brandsøgninger.

Kampagnebudget frem for annoncesæt budget

For jer der har brugt Facebook’s annonceadministrator, tidligere kendt som Power Editor, så vil i have bemærket at Facebook har lavet om på deres måde hvorpå man skal styre sine budgetter på platformen. Før i tiden lavede har vi været vant til at styre vores budgetter på det niveau vi kender som annoncesætniveau.

Det er lavet om – og om noget måneder bliver det permanent at alle skal bruge kampagnebudgetstyring.

Det betyder at når du har lavet en kampagne og opsat et givent budget på den enkelte kampagne, og derunder har nogle målgrupper, så vil Facebook’s selv fordele budgettet fra kampagneniveauet ned på dine målgrupper. Det betyder også at du skal huske at de målgrupper der er under en given kampagne giver mening at de er i samme pulje og dermed i konkurrence med hinanden.

Så sørg for at tænke over at du har styr på strukturen efter dette er blevet lavet om.

Kilde: https://newsfeed.org/

Målgrupper og segmentering

Når du har fået styr på hvad din målsætning med din annoncering er, så kommer du til den sjove del.
Og der sker meget på denne front i øjeblikket, det betyder også at mulighederne stiger, og man kan teste nye ting af.

Du kan selvfølgelig gå “all broad” og blot target alle i DK og så afvente at algoritmen crawler målgruppen igennem og finder dem der er mest tilbøjelige til at købe, eller foretage den handling du har opsat som værende formålet med kampagnen.

Jeg vil dog alligevel slå et slag for at teste mere specifikke målgrupper, specielt dem der kaldes “lookalike” og som er baseret på eksisterende data fra jeres webshop eller jeres CRM system.

Købsadfærd fra Facebook analytics

Facebook’s analytics, som konstant bliver udvidet, har et par sjove ting man bruge i sin annoncering.

Jeg ved godt at Facebook analytics kan virke meget kompleks, men prøv at se om du kan følge med her.

De har en fane der hedder “percentiles”.

Hvis du vælger den kan du se hvordan de forskellige % af dine kunder performer.

Så eksempelvis har jeg en webshop, hvor top 5% af mine kunder har købt 4 gange eller mere de sidste 90 dage.

Derefter går jeg ind i mine målgrupper og bruger denne viden.

Nu ved jeg at jeg har mine bedste brugere i en målgruppe.
Hold fast i den, den skal vi bruge igen senere.

Det er kun fantastisen der sætter grænser med den viden du får fra Facebook Analytics.
Det handler igen om hvilken branche man bevæger sig i. Denne kan bruges på webshops, der har mange salg og dermed nok data.

Var eksempelvis en bilforhandler ville jeg kigge på andre elementer såsom:

* Volumen skal være stor nok.

Målgruppe: Look-a-like – ideer og muligheder

Look-a-like målgrupper er målgrupper der er baseret på eksisterende information / data.

Det betyder at man beder Facebook’s algoritme om at finde en procentdel i Danmark (eller andre lande) der minder mest om en given datakilde.

Du kan selv give Facebook disse data.

Her kommer de data jeg ofte baseret mine “look-a-like” på:

• Upload din e-mail list (overvej at opdele den i “døde kunder” “bedste kunder” mv.)
• Dem der bruger mest tid på din hjemmeside
• Dem der har brugt flest penge på din hjemmeside
• Dem der har foretaget køb på din hjemmeside
• Dem der har lagt noget i kurven de sidste 30 dage

I princippet handler det selvfølgelig om hvor meget data der kommer igennem ens hjemmeside.

Hvis man har en hjemmeside der ikke er særlig meget besøgt og ikke har nok data så er det svært at få det rigtige ud af disse målgrupper.
Så handler det måske im at zoome ud og gå mere bredt, men du kan altid bruge dem der har besøgt din hjemmeside de sidste 30/90/180 dage og så lave en look-a-like målgruppe på disse.

Målgruppe: Detailed interests

Facebook sørger også hele tiden for at give deres algoritme mere og mere power – det gør også at de muligheder vi som annoncører på platformen har stiger.

I USA er det eksempelvis muligt at vise sine annoncer til målgrupper der er baseret på husstandsindkomst – det er endnu ikke kommet til Danmark.

Dog har Facebook lavet en segmenteringsmulighed der hedder “engaged shoppers” – oversat “engagerede købere”.

Denne segmentering betyder at man udelukkende viser sine annoncer til brugere der har klikket på “show now” / “køb nu” den sidste uge.

Det vil sige aktive brugere som meget vel handler ofte via Facebook annoncering, og det gør jo målgruppen meget interessant for de virksomheder der gerne vil sælge online.

Denne er meget sjov at lege med i forskellige sammehænge, herunder et simpelt eksempel.

Min erfaring er at disse målgrupper til tider kan være hurtigere til at finde en fornuftig CPA (pris pr. salg) end ved at køre hele Danmark.

Som du nok fornemmer, er det dog ikke så sort hvid, fordi det handler jo også om den kreative del – altså hvad brugerne ser, det kommer jeg ind på længere nede i indlægget.

Målgruppe: Re-targeting funnel

Det er ikke alle dem der arbejder med Facebook annoncering der er enige i den her strategi, og sådan skal det være – vi har alle vores måde at gøre tingene på.

Jeg kan dog godt lide at tænke psykologi ind i min annoncering, specielt hvis det er et overvejelseskøb og man ønsker at bygge en ægte relation til ens brugere.

For at gøre det nemt har jeg lavet min egen lille re-targeting funnel herunder.

Det er klart desto mere trafik man har, desto længere funnels kan man bygge – og desto kortere intervaller kan man tillade sig at lave.

Har man lidt trafik, skal man overveje at forlænge disse “funnel – målgrupper” så folk ikke ser det samme hele tiden.

Here we go: 

Pointen med dette flow er: 

45 dage  senere – hvis en bruger bliver spurgt om virksomheden har de helt sikkert en idé om hvem i er.

De ved muligvis ikke helt hvor fra, men de har fanget jeres brandnavn, og lidt af jeres kerneværdier.

Målgruppe: Winback / retention

Der findes uendelige mange målgrupper der er sjove at lege med når det kommer til Facebook annoncering, så det selvfølgelig ikke alle målgrupper jeg kan nævne i et blogindlæg, der findes flere gode guide på nettet og – jeg har vist også skrevet et par stykker rundt omkring.

En anden strategi kunne eksempelvis også være en form for “winback” strategi.

En strategi der ofte også gør sig gældende i ens e-mail strategi.

• Folk der har besøgt jeres hjemmeside de sidste 180 dage, men ikke købt noget de sidste 150 dage.
• Folk der har købt noget, men ikke besøgt jeres hjemmeside de sidste 180 dage.
• Folk er på jeres e-mail liste, men aldrig har købt noget.
• Folk der følger jer på Facebook, men aldrig har købt noget.

Min pointe er igen at understrege: Det er kun fantasien der sætter grænser. Facebook’s algoritme skal nok hjælpe dig.

Sørg for at indtænke ovenstående i jeres strategi så det passer til jeres virksomhed og branche.

Annoncering – Lead ads

Alle vil gerne have salg, men hvad er det næst bedste, hvis du ikke får et salg?

Når vi snakker om Facebook annoncering er det næstbedst i min verden kontaktoplysningerne på en person, specielt hvis det er en person der har vist interesse for lige netop jeres produkt.

Hertil har Facebook  i årevis ladet os annoncører bruge “Lead generation ads” – altså annoncer der har udelukkende har det formål at opsamle mails eller telefonnr. til en database af brugere.

Når du opretter dine kampagner, er det denne du skal vælge.

Du kan bruge et par af de målgrupper jeg gennemgik i afsnittet herover.

Udover at målgruppesegmenteringen skal være i orden, skal du også have en idé om hvordan du vil samle leads op.

Herunder får du et par eksempler på hvad der kan virke.

• E-bøger – er du personlig træner, B2B virksomhed, marketingbureau, så kan det være en god strategi at udgive en gratis e-bog mod at folk skriver sig op til nyhedsbrevet. Det kan gøres rigtigt nemt via Facebook lead generation ads.
• Konkurrencer – det er stadigvæk en god strategi, men sørg for at holde præmien til noget der er relevant for jeres virksomhed. Lad være med at udlove en iPad, fordi så vil der være alt for mange der kun deltager for at vinde en iPad og ikke har interesse for lige netop jeres produkt.
• Adgang til pre-sale – er du en stor tøjvirksomhed som eksempelvis Stine Goya og går folk meget op i at komme først til udsalgslanceringer og nye kollektioner? Så tilbyd dem at blive en del af en eksklusiv liste. Det vil gøre at dem der tilmelder sig måske er lidt dyrere pr. lead, men omvendt vil de samtidigt være af høj værdi for jeres virksomhed.

Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du tilbyder.

Herunder et eksempel på hvordan en
video annonce i lead formatet kan se ud:

Som det kan ses er videoen tydeligvis gået viralt for Molly & My og vi har fået 31.000 visninger på videoen og jeg kan afsløre at vi har fået over 4.000 e-mail sign-ups på denne.

Det er ikke en helt dårlig investering på maildelen, vel og mærke hvis disse “leads” konverterer til salg fremadrettet.

Brug deltageradfærd som en målgruppe i din annoncering

Når du har kørt en Facebook lead ads, kan du bagefter folks interaktion med lead annonce i en ny målgruppe.

Det betyder at alle dem der eksempelvis har åbnet den her “form” – kan få en annonce bagefter.

Det ser sådan her ud inde i “målgrupper” 

Eksempel på dette – har du kørt en lead ads opsamling på en ny kollektion der udkommer, så kan du bruge denne målgruppesegmentering når kollektionen er landet i butikkerne.

På den måde er du sikker på at dem der har skrevet sig op til at få den nye kollektion pr. mail også se det på Facebook & Instagram.

Som du kan høre er det kun fantasien der sætter grænser for de flows man bygger op omkring sin annoncering.

Og her har vi endda kun taget Facebook & Instagram ind i loopet, som jeg startede med at sige: Prøv at zoome ud, så du kan se hvordan alle de forskellige kanaler har hver sin effekt på det samlede marketingbillede.

Google ads & LinkedIn ads – lead generations ads

Det er ikke kun Facebook der har fokus på at kunne tilbyde den form for annoncering.

Google og LinkedIn vil også være med på beated.

Derfor er det også nu muligt at bruge Google Lead ads direkte i søgeresultaterne.
P.t kun åbnet for beta, men det er godt at få testet af hvis man har muligheden.

Se i videoen herunder hvordan det fungerer.

Det samme gælder som sagt også LinkedIn. De har lavet et tilsvarende værktøj der hedder “Lead Gen Forms” – og det fungerer på samme måde som Facebook og Google.

Se i videoen herunder hvordan det fungerer.

Annoncering – Den kreative vinkel

Den kreative del bliver også en større og større del af annonceringen online.

Tidligere var det den tekniske del der fyldte meget for os annoncører fordi det krævede en del teknisk viden at opsætte den rigtige struktur.

Så dan er det ikke længere, Facebook, Instagram, ja alle de digitale platforme er blevet bedre og bedre til selv at give os nogle tekniske redskaber der understøtter vores arbejde.

I stedet for er vores fokus blevet flyttet til at lave materiale der faktisk er interessant og spændende for brugeren at følge med i.

Det gælder alt fra videoer, til blogindlæg, til personlighed – igen: Det handler om at finde en kant for den enkelte virksomhed som de andre ikke kan slå.

Vi har snart set de klassiske annoncer med at vi har glemt at købe de sko vi kiggede på, vi vil have noget mere, vi vil have dybde.

I stedet for at forklare hvad jeg mener, vil jeg hellere finde et par cases frem.

Jeg bruger nemlig meget tid på at researche og finde andre cases der på hver deres måde har noget kant, gør noget anderledes og derfor har fanget min opmærksomhed.

Cases jeg synes der gør det godt på den digitale front

• Shaping new tomorrow – Måske en af de virksomheder i Danmark der gør det bedst på denne front. Deres video content er uovertruffen, de arbejder med så mange forskellige budskaber, målgrupper og er generelt bare meget, meget langt fremme i min optik. Jeg føler aldrig jeg når at blive træt af det content som Shaping New Tomorrow præsenterer mig for. Det gør at jeg altid føler med underholdt. Noget der må kræve mange timer i forhold til deres produktion af content.
• Molly & My – En case jeg selv har inde under huden, men det jeg elsker ved Molly & My er deres personlighed. Når de lancerer rulleskøjter i deres sortiment, så tager Luise (den ene ejer) en tur på rulleskøjterne på kontoret. I en branche som er benhård (kvindetøj) – synes jeg det er utrolig befriende at se en virksomhed der går all in på deres personlighed og derigennem skaber en virksomhed i øjenhøjde.
• Douchebags – Et af de bedste eksempler på at influencer marketing sagtens kan bære et brand. Skabt af det kendte influencerpar fra Sverige, Janni og Jon Olesen, er Douchebag nok en af de virksomhed der laver det bedste indhold. Fra at hoppe ud i helikoptere med deres tasker til at lave de vildeste co-labs. Det er en virksomhed jeg synes mange kan lære af.

Et lille udsnit af Douchebag’s Instagram
Den vidner om content af ypperste kvalitet

Som en lille sidenote kan jeg også fortælle at LinkedIn og Twitter snart lancerer deres egen version af “stories” – det vil sige at det bliver muligt at bruge stories på de platforme.

Specielt på LinkedIn, ser jeg det som værende en super mulighed for at skabe en brandkanal for den kultur man har i virksomheden, som både kan bruges til at påvirke salget, word of mouth og ikke mindst hvis man søger nyt personale.

Facebook annoncering – værktøjer

Man kan ikke sige markedsføring uden at sige “toolbox” altså værktøjskasse – hvilke værktøjer bruger jeg til at manage Facebook & Instagram annoncering?

Udover at jeg bruger Google Analytics, Google Sheets og Photoshop en del, så bruger jeg også et par værktøjer der måske er lidt nemmere at komme i gang med.

Facebook pixel event tool – før i tiden skulle man bruge Google Tag Manager og have specifikke URL adresser til at lave de rigtige konverteringer i Facebook’s Business Manager, nu kan man i stedet bruge Event Setup Tool til at opsætte events på ens hjemmeside. Du finder den under jeres “pixel” og så under “Set up events” – det gør at du kan åbne din hjemmeside i en ny browser og på den måde “tagge” de handler der skal have en konvertering. Såsom hvis man klikker på et mobilnr. så får man informationen tilbage til ens annoncering som værende “et lead”.

Kunstig intelligents – det vælter frem med værktøjer indenfor AI, herunder ChatGPT, Photoshop Firefly og mange flere. Jeg vil helt klart anbefale at man tester disse systemer af, da de kan spare enorme ressourcer på netop at varetage alt fra grafisk udformning til tekstforfatning. Jeg tror at AI bliver en gamechanger indenfor markedsføring – derfor er det også vigtigt at holde sig opdateret.

Facebook (meta) ads Libary – Facebook’s eget bibliotek over alle de annoncer der kører på tværs af deres platforme, super god inspiration. Det kan man virkelig få meget ud af hvis man bruger tiden. På den måde kan an se hvilke tilbud, hvilke formater og hvordan ens konkurrenter agere i de forskellige brancher og på tværs af landegrænser.

Promo – video tool til at lave små hurtige videoer, koster lidt hvis man vil have premium versionen. Men det er super nemt at finde ud af og man kan lave ret fede videoer, ganske simpelt og hurtigt. Disse kan eksporteres nemt i de rigtige formater og derefter uploades til de platforme man ønsker.

Canva – hvis photoshop er et lidt for tungt program at komme i gang med, kan jeg varmt anbefale Canva. Det er ret nemt at finde ud af og man kan hurtigt gemme nogle skabeloner som man kan bruge hver gang man laver grafik, så man holder den røde tråd.

Confect.io – hvis du gerne vil tage dine DPA annoncer til næste niveau, så kan jeg varmt anbefale at prøve Confect.io af – du betaler lidt mere for det end andre systemer, men til gengæld kan du lave nogle virkelig virkelig fede DPA annoncer.

Manychat – hvis du gerne vil arbejde med messenger bots, så er det klart det bedste system. Det er relativt nemt at finde rundt i selvom det kan utroligt meget.

Instapage / Unbounce – Jeg brugte selv Instapage i lang tid til at lave landingssider, men det er blevet lidt dyrere, men stadig det bedste system i min optik. Hvis du gerne vil smække en hurtig landingsside op er det klart et meget nemt system at finde rundt i. Et alternativ er Unbounce som også fungerer simpelt, dog har jeg kun for nyligt brugt dette, men det virker også meget lige til.

Konklusion

Det var alt for denne gang. Jeg mener, at sociale medier har et kæmpe potentiale. Specielt hvis man arbejder med data. I stedet for at skyde med spredehagl, så fokuser på ét medie, og arbejd med det, indtil det giver en positiv investering – det handler ikke om at være tilstede overalt – men det handler i stedet om kvalitet. Gør det til UG+ der, hvor du er tilstede – det er meget mere værdifuldt i sidste ende.

Jeg håber, at mit indlæg om de udfordringer, jeg har mødt på min vej med Facebooks annoncesystem, kan hjælpe dig videre.

Har du gode fif, eller er der nogle ting jeg har glemt – eller har du blot et spørgsmål?
Smid en kommentar herunder