Hvad er KPI?
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

KPI er forkortelsen for Key Performance Indicator, og er en måleenhed, der anvendes af virksomheder til at evaluere og måle dennes effektivitet og performance i henhold til virksomhedens egne målsætninger – altså en indikation af virksomhedens performance.

KPI kan således være med til at guide virksomheden i den retning som målsætningen angiver, og dermed fungere som en strategisk rettesnor for virksomhedens afdelinger og medarbejdere.

Læs mere om KPI og andre begreber i min digitale ordbog her.

Men hvordan fastlægges disse indikationspunkter af en virksomhed? I dette indlæg dykker vi ned i principperne bag begrebet KPI.

KPI på forskellige niveauer

Det smarte ved KPI’er er, at de kan anvendes i forskellige sammenhænge. Virksomheder kan anvende denne form for indikator indenfor markedsføring, salgstal, kundeservice etc.

I fastsættelsen af KPI’er for virksomheden vil der desuden være forskellige niveauer, der kan følges.

Disse niveauer inddeler man som regel inden for high-level og low-level KPI.

High-level KPI

Når man snakker om high level KPI, snakker man om de målsætninger, der gælder for flere afdelinger ad gangen eller for hele virksomheden.

Når en KPI drejer sig som om store dele af en virksomhed, er det klart, at der vil være tale om målsætninger af en vis størrelse og af generel karakter.

Af denne grund kan man anskue high-level KPI’er som den visionære rettesnor for virksomheden, og der er i denne sammenhæng behov for de såkaldte low-level KPI’er, der kan få de større målsætninger ned på et konkret og mere håndgribeligt niveau.

Low-level KPI

Ved low-level KPI snakker man således om målsætninger, der har relation til konkrete afdelinger.

Disse målsætninger er forankret i de førnævnte high-level KPI’er men gælder modsat disse ikke hele virksomheden, men har i stedet specifikt fokus på målsætninger, der drejer sig om eksempelvis kundeservice, salgsafdelingen eller noget helt tredje.

De forskellige niveauer arbejder på denne måde i kraft af hinanden og er begge med til at danne grobund for, at virksomheden når sine målsætninger.

Realistiske målsætninger

KPI’er kan fungere som en motiverende rettesnor for en virksomhed, men de er ikke så meget værd, medmindre målsætningerne er realiserbare og kan fungere på et high- såvel som et low-level niveau.

Det gælder derfor om at være realistisk og præcis i sine målsætninger, og det kan være en fordel at være konkret i de resultater, virksomheden ønsker.

Det kunne for eksempel være målsætninger om, øget omsætning, stigning af antallet af besøgende, højere konverteringsrate eller noget helt tredje.

Det vigtigste er bare at være specifik i sine ønsker og eksempelvis at kunne sætte konkrete tal og procentstigninger på sine målsætninger for bedst muligt at kunne indfri disse.

Derudover vil det også være vigtigt at sætte en tidsramme for målsætningen samt at indføre en ansvarsfordeling af de konkrete opgaver, der skal realiseres for at opnå målet.

Visualiser dine KPI-resultater ved hjælp af DashThis – læs mere i mit indlæg her.

Løbende evaluering

Ved anvendelsen af KPI’er er det desuden essentielt at foretage løbende evalueringer.

Er det realistisk, for virksomheden at nå det pågældende mål, eller er der behov for justeringer og redistribuering af ansvar for at nå målsætningerne.

KPI’er skal i sidste ende anskues som en guideline, som ved behov kan finjusteres for hele tiden at sikre en så realistisk vision for virksomheden som mulig.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »