DashThis – mit goto dashboard system
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Anmeldelse af Dashthis

Når det kommer til analyse af data, har jeg ved flere lejligheder beskrevet, hvorledes jeg benytter mig af flere forskellige programmer som eksempelvis Dashthis, Google Analytics og Excel.

Netop dette indlæg har jeg valgt at dedikere til en anmeldelse af dataværktøjet Dashthis, hvor vi skal kigge nærmere på, hvilke features jeg mener er særligt anbefalelsesværdige ved netop dette værktøj.

Som en indledende bemærkning, anvender jeg i høj grad Dashthis til at udarbejde rapporter til mine kunder, for at de derved kan få et grundigt og overskueligt overblik over relevante tal og processer.

Alle dine data samlet på ét sted

Dashthis er blandt de værktøjer, der formår at samle alle dine data på ét sted og gøre det overskueligt at analysere på tværs af disse. Her vil der ved hjælp af en API integration blive samlet data ind fra mange forskellige kilder som eksempelvis Instagram, Facebook, Google Ads, Linkedin og mange flere.

For mig har det betydet, at jeg ikke manuelt har skullet stille datakilderne op over for hinanden i et eksternt program, men i stedet er blevet præsenteret for alle data med det samme.

Ved hjælp af de tilgængelige skabeloner, som Dashthis tilbyder, vil rapporter over total performance på tværs af relevante datakilder blive udarbejdet og overskueliggøre tallene. Det har sparet mig for en hel del tid i at overskueliggøre og give indblik i processerne for mine kunder og visualisere KPI resultaterne.

Dertil har jeg været særligt begejstret for selv at kunne bestemme, hvorledes rapporterne har skullet tage sig ud. Med Dasththis’ skabeloner kan jeg selv vælge, hvilke nøgletal der skal visualiseres og herefter tilpasse det afhængig af, hvem der skal præsenteres for dem; eksempelvis med nye setups eller ved at inkludere mine egne kommentarer til resultaterne.

Skabelonerne, jeg bruger fra værktøjets presets, eller som jeg selv udarbejder, er efterfølgende tilgængelige til lignende opgaver og sparer mig for værdifuld tid i at sætte de vigtigste data op for fremtidige kunder.

Automatisering af analyseprocesserne

En anden fordel ved Dashthis, som jeg også vil fremhæve, er, at rapporterne nemt kan deles med samarbejdspartnere såvel som kunder og automatisk sættes op til eksempelvis at blive sendt afsted via mail hver måned eller hvert kvartal afhængig af, hvad der giver mening for kunden og de tal, som den enkelte rapport består af.

Jeg kan dertil kun være positiv over for den kundesupport, jeg selv har oplevet. Dashthis beretter i denne forbindelse også selv, at der altid vil være en account manager tilknyttet din konto, således at man altid har adgang til support.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »